WERK er et progressivt arkitektkontor, der skaber levende byer.

Vi udvikler unikke koncepter inden for byggeri, byrum og byplanlægning, hvor komplekse problemstillinger omsættes til enkle løsninger med stærk identitet.

Vi arbejder for det private, det offentlige og pensionsselskaber.



Ideen gør en forskel

For os handler arkitektur om at udvikle stærke ideer, koncepter og strategier der skaber liv og identitet på alle niveauer i byen. Derfor består WERK af et fælleskab af arkitekter som varetager alle skalaer – fra byggeri til byrum til byplanlægning.

Teamet bag facaden

WERK er et arkitektkontor med højt til loftet, som er drevet af lysten til at gøre en forskel for vores byer, bygherrer og os selv. Kreativitet, dialog og høje ambitioner kendetegner teamet bag facaden – og vi har dyb respekt for originaler, mod, proaktivitet og moder natur.

Visionen der gør en forskel

Vi sætter en ære i at løse arkitektopgaver i komplekse byrum, hvor den helt rigtige løsning gør en markant forskel for de mennesker, der bor og arbejder her. Vores projekter er helhedsorienterede og binder byen sammen, både æstetisk og funktionelt, socialt og historisk.

Potentialet i det skæve

Vi har blik for at se og udvikle byens uudnyttede potentialer i såvel det skæve som det oversete – og vi lever for de udfordringer, der kræver det ypperste af vores faglighed, samarbejdsevner og kreativitet.

Respekt for aktører og kultur

Projekter i byer involverer mange aktører, og vi har stor respekt for de særlige fysiske og kulturelle rammer, der kan være gældende – derfor prioriterer vi altid en tæt dialog og et godt samarbejde med alle involverede parter.

Enkel løsning på komplekse udfordringer

WERK arbejder uden faste dogmer for stil – men metodisk for at finde frem til det koncept, som kan reducere kompleksiteten med en enkel løsning af høj arkitektonisk værdi. Vi mener bymæssig sammenhæng, kvalitet og originalitet kendetegner det stærke koncept.

“Vi har respekt for kunsten at få meget ud af ingenting”


Thomas Kock, kreativ direktør