INVITATION
Vær blandt de første, der får mulighed for at opleve STAY på Stubkaj – et aktivt og levende hus i Nordhavn. Fredag d. 9. juni kl. 9.00 inviteres du til forpremiere på vores nye byggeri.

Oplev STAY – Nordhavns nye ankerpunkt
Foråret er over os, og inden længe indvier vi officielt Nordhavns nye STAY på Stubkaj.
Inden den officielle åbning vil vi gerne invitere dig på en rundvisning i det nye byggeri. Stubkaj bliver et nyt ankerpunkt i byen og kommer til at bidrage til det aktive liv ved vandet. Desuden tilbyder Stubkaj en boform med optimale rammer for at leve et sundt liv i byen.
PROGRAM
Ankomst – Stubkaj 5, receptionen.
09.00: Intro og rundvisning v/kreativ direktør i WERK, Thomas Kock og partner i WERK Nikolaj Frølund Thomsen
09.45: Tak for nu + kaffe, croissant og grønne juicer to-go
S.U. Tilmelding senest d. 2/6. Send en mail til Nikolaj eller Thomas
OM STUBKAJ
Idéen bag Stubkaj var at skabe et særligt hus, der understøtter Nordhavnens overordnede målsætning om at skabe en levende og bæredygtig by for alle.
Alle lejligheder bliver udlejet efter STAY-konceptet. Det betyder, at man som lejer har adgang til en række services – rengøring, fitnesscenter, sauna, kajakfaciliteter m.m.
Fra ejendommen er der direkte adgang til den offentlige havnepromenade, som giver mulighed for ophold og aktivitet ved vandet. Stubkajs åbne og udadvendte stueetage smelter sammen med det omkringliggende byrum og gør ejendommen til et sjovt og levende ankerpunkt. Under de overdækkede områder er der god plads til både at klargøre kajakker og mødes med venner over en kaffe.
Stubkaj rummer 112 lejligheder. I alt 12.500 m2 bolig og erhverv.