WERK - vilkår for opbevaring af data og anvendelse
I det følgende kan du læse WERKs politik for behandling af de personoplysninger, du afgiver, når du tilmelder dig modtagelse af vores elektroniske nyhedstjenester. WERK betragtes som dataansvarlig i henhold til den gældende persondatalovgivning. Nedenfor finder du alle nødvendige kontaktoplysninger:
WERK Arkitekter ApS
CVR 37762687
Laplandsgade 4A
2300 København S
Tlf.: 33327804
E-mail: info@werkarkitekter.dk
WERKs indsamling af dine personoplysninger
WERK indsamling og behandling af dine personoplysninger lever op til de til enhver tid gældende krav, herunder sikkerhedskrav, der følger af persondatalovgivningen samt de dertilhørende bekendtgørelser. WERK gennemgår jævnligt de registrerede personoplysninger og sletter de oplysninger, der ikke længere er relevante at behandle. Det samme gælder personoplysninger, som ønskes slettet, og som WERK ikke længere har noget grundlag for at behandle.
Når du benytter dig af vores hjemmeside samt elektroniske nyhedstjenester forudsætter det, at du afgiver visse personoplysninger. Som minimum er der tale om e-mail adresse og navn. Der kan dog også være tale om titel, ansættelsessted, adresse, telefonnummer og mobilnummer, web adresse, branche.
Formålet med indsamlingen og opbevaringsperiode
WERK indsamler dine personoplysninger i forbindelse med tilmelding til vores nyhedstjenester eller ved modtagelse af din tilmelding pr. e-mail , for at kunne levere info, invitationer og relevant markedsføring via elektronisk post, jf. markedsføringslovens § 2, stk. 1, nr. 15. Derudover bruger vi dine oplysninger til at optimere vores services og indhold.
WERK opbevarer kun dine personoplysninger, så længe dette er nødvendigt til opfyldelse af de ovennævnte formål. Det vil sige, at vi opbevarer ovennævnte personoplysninger, så længe du fortsat er tilmeldt WERKs nyhedstjenester. Hvis du framelder dig denne har WERK pligt til at slette dine personoplysninger inden for 30 dage.
Brug af databehandlere
Ovennævnte personoplysninger overlades til de databehandlerer, der er tilknyttet WERK og med hvem der er indgået skriftlige Databehandleraftaler som også er underlagt persondataforordningen.
Sikkerhed omkring dine personoplysninger
WERK behandler alle personoplysninger fortroligt, og vi har foretaget en række tekniske og organisatoriske sikkerhedsforanstaltninger med det formål at beskytte personoplysninger mod hændelig eller ulovlig tilintetgørelse, fortabelse eller forringelse, samt mod at de kommer til uvedkommendes kendskab, misbruges eller i øvrigt behandles i strid med persondatalovgivningen. Der tages back-up dagligt af alle vores elektroniske data, og vi har beskyttet os ved at have installeret blandt andet antivirussoftware og firewalls. Det samme gør sig gældende for eksterne databehandlere.
Ret til indsigt i dine personoplysninger, mulighed for sletning og klageadgang
Du har ret til at få oplyst, hvilke personoplysninger WERK har om dig, og hvad grundlaget er herfor, ligesom du har ret til at få udleveret dine personoplysninger på et læsbart medie. Du har desuden ret til at få rettet ukorrekte eller vildledende personoplysninger, som er registreret om dig hos os. Du har endvidere ret til at gøre indsigelse mod behandlingen af dine personoplysninger. Du kan rette henvendelse til WERK ved at skrive til denne e-mailadresse: info@werkarkitekter.dk. Derudover har du også mulighed for at klage til Datatilsynet over behandlingen af dine personoplysninger.
Hvis du har spørgsmål i forhold til vores behandling af dine personoplysninger, er du også meget velkommen til at kontakte WERK på ovennævnte e-mailadresse.