Tak for en festlig åbning af Franciska Clausens Plads

Nyhed
8. maj 2026

Den syvende og sidste fontæne på Franciska Clausens Plads blev åbnet med øl i fontænen, ord fra Knud Romer og et byrum fuldt af liv.

Franciska Clausens Plads boblede af liv, da vi åbnede den syvende og sidste fontæne på pladsen i Carlsberg Byen – med øl i fontænen, Knud Romer ved mikrofonen og et byrum fuldt af glade mennesker.
 
Fontænen og pladsen er tegnet af WERK som et nyt urbant åndehul midt i Carlsberg Byen – et sted hvor hverdagsliv, kultur, bevægelse og fællesskab trives.
 
Med inspiration fra eventet omkring vin-springvandet på Amagertorv i 1608, hvor vinen flød i anledning af lilleprinsens fødsel, blev der i en moderne og mere folkelig fortolkning serveret øl direkte fra vandkunsten.
 
En plads bliver først rigtig til, når mennesker tager den i brug. Ved åbningen foldede Franciska Clausens Plads sig ud som et levende mødested, hvor historie, byliv og fællesskab flyder sammen.
 
Tak til Udviklingsselskabet Carlsberg Byen P/S, Jens Nyhus, Louise Panum Baastrup og særligt til Niels Nielsen, som klippede båndet, og til Knud Romer for at vende både øl, vand og virkelighed på hovedet.
 

Werk nyhedsbrev