Åbning: New Yorker vibes i Carlsberg Byen
I denne uge blev Franciska Clausens Plads i Carlsberg Byen, tegnet af WERK, for alvor taget i brug med en perlerække af åbninger.
“Danmarks nye nationalscene for dans og koreografi”, Dansehallerne, blev indviet i går med dans på murene af det fredede Kedelhus, som en del af en storstilet åbningscerimoni. Pladsen, der var en del af scenen for lørdagens åbning, var fyldt med begejstrede mennesker og summede af sommerliv i solen.
Torsdag startede festlighederne, da mikrobryggeriet ÅBEN åbnede deres nye taproom på pladsen. Med deres håndbryggede øl tiltrak de mange besøgende, der nød både drikkevarer og den unikke atmosfære – både udendørs og indendøres.
“Et lille stykke New York”
Holger Dahl (Berlingske, 31. august 2024
Et nyt mødested i Carlsberg Byen
Franciska Clausens Plads er opkaldt efter den danske avantgarde-kunstner Franciska Clausen, hvis værker har inspireret designet af byrummet. Pladsen er strategisk placeret med en storslået udsigt til både Kedelhusets smukke facade og det historiske Mineralvandsfabrikken, med Carlsbergs ikoniske tårne som baggrund. I sin anmeldelse beskriver Holger Dahl fra Berlingske pladsen som “et lille stykke New York” (Berlingske, 31. august 2024).
Thomas Kock, kreativ direktør hos WERK, er begejstring over, at pladsen allerede er blevet et populært samlingspunkt: “Pladsen fungerer præcis, som vi havde drømt om – som et nyt mødested i bydelen, der sprudler af liv og indbyder til fællesskab.”
Kig forbi! Og kig forbi igen til foråret, når vandkunsten på pladsen bliver taget i brug og sætter en rislende prik over i’et.
Læs artiklen om Dansehallerne og Franciska Clausens Plads: https://lnkd.in/dQD2wD8s
Luftfoto: Andreas Fisker