Historisk DGNB Platin til Hellebæk Klædefabrik

Nyhed
3. maj 2025

Danmarks første renoveringsprojekt med den højeste bæredygtighedscertificering nogensinde er nu officielt Hellebæk Klædefabrik. 

Hos WERK er vi stolte af at være med til at accelerere den bæredygtige omstilling – og nu også skrive historie. Hellebæk Klædefabrik er nemlig det første renoveringsprojekt i Danmark, der har opnået DGNB Platin, den højeste certificering inden for bæredygtigt byggeri.

 

Med fokus på klima, kvalitet og fællesskab har vi været med til at gentænke renovering som en meningsfuld vej mod en grønnere fremtid. Projektet viser, at det både er muligt og værdifuldt at transformere eksisterende bygninger med høje ambitioner for bæredygtighed – uden at gå på kompromis med æstetik eller funktionalitet.

 

“DGNB Platin til Hellebæk Klædefabrik viser, at vi ikke behøver bygge nyt for at skabe bæredygtig arkitektur i verdensklasse. Tværtimod kan de stærkeste løsninger opstå i mødet mellem historiske strukturer og moderne ambitioner. Det kræver mod, samarbejde og omtanke – og det er netop dét, vi ønsker at bidrage med i WERK, siger partner Nikolaj Frølund Thomsen

 

Tak til PensionDanmark og Velliv for at give os muligheden og til vores dygtige samarbejdspartnere ØLLGAARD, Aaen Engineering og bgb for at gøre det muligt at løfte projektet op på den øverste historiske hylde.  Sammen viser vi, at fremtidens bæredygtige løsninger også findes i fortidens murværk.
 

Werk nyhedsbrev