Ny erfaren kraft på byggeri

Vi er glade for at byde velkommen til Kristine Jacobsen, der træder ind på teamet for byggeri og tegner med i en travl tid. Hun bringer især stor og international erfaring med sig fra KHR Arkitekter, hvor hun i ti år har bidraget til hele den arkitektoniske palet.
Kristine er uddannet arkitekt fra Kunstakademiets Arkitektskole og startede sin karriere som udsendt for Arkitekter Uden Grænser i Sierra Leone. Siden har hun været ansat på en række tegnestuer herhjemme, men har også bidraget til internationale skoleprojekter i både Nuuk og Berlin.
Kristine kan godt lide at røre sig og forsøger at finde tid til også at være kreativ i fritiden – hun laver keramik og har for nylig lært at strikke. Hun elsker også at surfe, især under varmere himmelstrøg.