The Beehive modtager German Design Award 2026

Nyhed
6. februar 2026

Byggefællesskabet i Hamborg er blevet tildelt German Design Award 2026 i kategorien Excellent Architecture – Architecture / Residential.

The Beehive er et byggefællesskab, hvor mennesker og arkitektur smelter sammen i et levende hus midt i byen. Projektet samler boliger, erhverv og fællesrum i et mangfoldigt miljø, der viser, hvordan arkitektur kan skabe fællesskab, identitet og liv i den tætte by.

Den internationale jury fremhæver projektets særlige kvaliteter og skriver:

“The Beehive er en autentisk blanding af bolig, arbejde og fællesskab. De individuelt udformede enheder og de fælles rumligheder åbner nye veje for urban diversitet og et harmonisk samliv. Særligt imponerende er den konsekvente fokus på bæredygtighed og social interaktion. Med sin klarhed og kompleksitet sætter denne boligarkitektur en høj standard for fremtidens bæredygtige og attraktive byggerier og bymiljøer.”

 

Hos Werk Arkitekter vækker prisen stor stolthed.

”Jeg er pavestolt af mit team, som hver dag knokler for at skabe de bedst mulige rammer om forskellige typer fællesskaber. At æstetikken bliver hyldet med en designpris viser, hvor vigtig skønhed er for kvaliteten af vores byer,”
siger kreativ direktør Thomas Kock.

 

Projektet er udviklet i tæt samarbejde med byggefællesskabet Halbinsulaner og en række engagerede samarbejdspartnere.

Werk Arkitekter takker både projektets beboere og samarbejdspartnere – samt German Design Council – for anerkendelsen.

Se projektet på German Design Awards officielle side:
https://www.german-design-award.com/galerie/detail/architecture-residential/the-beehive

Werk nyhedsbrev