Jenfelder Au

Fællesskab og liv mellem husene i Hamborg

Type
Konkurrence, 1. præmie
Sted
Hamborg, Tyskland
År
2015-
Størrelse
6.000 m2
Samarbejdspartnere
Polyform, Sangberg Architects
Bygherre
Gerlach Wohnungsbau AG

Rækkehuse som del af prisbelønnet masterplan

WERK har tegnet en ny bebyggelse med blandede lejligheder og rækkehuse i Hamborg. Bebyggelsen ligger i det 35 ha store område Jenfelder Au i Hamborg som i 2010 vandt den internationale ”Urban Landscape Award”, og omfatter 33 rækkehuse og 14 lejligheder.

Forskydninger skaber liv og variation

Bebyggelsen integrerer lejligheder og rækkehuse i et enkelt greb, som med små forskydninger skaber et smukt, indlevet boligmiljø med samlende sociale funktioner i udemiljøet. Et miljø vi kender fra vores hjemlige kartoffelrækkehuse.

En bebyggelse uden bagsider

Husene har facader i forskellige farver tegl, og indskriver sig derfor enkelt i Hamborgs teglarkitektur. Udspring og karnapper giver bebyggelsen karakter, og variationen giver en stimulerende visuel oplevelse i bevægelsen gennem bebyggelsen. Gavle er behandlet som facader, med vinduer og karnapper, så der ikke opstår bagsider i bebyggelsen.

Kantzoner og fællesskab

Der er særlig fokus på kantzonerne, og alle indgange er markeret med en fin niche, en bænk og små plantebede. Det er her man siger hej til sin nabo og på den måde naturligt får skabt et socialt fællesskab beboerne imellem. Et fællesskab der er en vigtig del af bebyggelsesplanen.

Werk nyhedsbrev