Skærgårdsparken

Kystlandskabet tilbage til Bergen

Type
Bystrand og park
Sted
Bergen
År
2020 -
Rolle
Totalrådgiver
Samarbejdspartnere
Origo Arkitektgruppe, ÅF Engineering, ÅF Lighting, Konstruksjonsteknikk, Haugen VVA, Instanes, Ecofact
Bygherre
Bergen Kommune

Vandet tilbage til byen

Visionen for Skærgårdsparken er at bringe Skærgården tilbage til Bergen og bergenserne tilbage til vandet.

I takt med at vores byer bliver tættere og tættere, bliver de grønne og blå frirum mindre og mindre. Set i sammenhæng med øget biltrafik, mindre fysisk aktivitet, ensidig kost og at flere bor alene, står vi over for en fælles europæisk udfordring: øget ensomhed og svigtende folkesundhed.

Skærgårdsparken skal til bidrage til at reducere ensomhed og øge muligheden for fysisk aktivitet, tæt kontakt til naturen og masser af plads til fællesskab.

Fællesskab i naturen

Skærgårdsparken skal understøtte og videreudvikle eksisterende stier og parker i området. Den skal styrke byens kontakt med vandet og være et identitetsskabende, attraktivt og nyskabende byrum for alle. Vores ambition er, at parken skal være et eksempel på en sund og bæredygtig byudvikling.

Skærgårdsparken skal ikke bare være unik og inkluderende – den skal være motiverende og inspirere folk til at sige ud af bilerne og boligerne og blive en del af et aktivt og levende fællesskab i de mest poetiske rammer, man kan forestille sig – hele året.

Kystlandskabet

I umindelige tider har skærgården defineret overgangen mellem havet og mennesket. Denne ramme af landskabelig mangfoldighed og uudtømmelig poesi ønsker vi at bringe ind til byen. Vi ser med andre ord en særligt god mulighed for at udvikle et stykke bynatur, som ikke findes magen til andre steder.

Skærgårdsparken giver bergenserne et synligt symbol på et af Vestlandets ældste elementer: kystlandskabet. Ved at introducere dette tydelige og stærke landskabsarkitektoniske greb, ser vi en enestående mulighed for at bringe naturen tilbage til byen. Den unikke park og bystrand skaber en stærk kobling til omgivelserne og bringer bergenserne tilbage til vandet.

 

Unik naturoplevelse

Skærgården som koncept giver mange og vigtige meter varieret kystlandskab til glæde for biologien og mangfoldigheden af oplevelser i den nye park. Den naturligt ujævne og porøse kant vil med andre ord understøtte plante- og dyrelivet og samlet set skabe en mageløs og unik naturoplevelse centralt placeret i Bergen.

 

 

 

Werk nyhedsbrev