THE MARKET på Torveporten er indviet

Med åbningen af The Market i Valby afrunder WERK den omfattende udvikling på og omkring Grønttorvet.
I dag blev det sidste byggeri ved Grønttorvet, som WERK har tegnet, officielt indviet
WERK Arkitekter står bag både bygningens arkitektur, planlægningen af Torveporten og byrummet omkring.
The Market er skabt til at fremme fællesskab og faglig synergi. Fra den åbne og barrierefri foyer forgrener husets liv sig ud i mødebokse, workshops og sociale zoner – alt sammen i duften af friskbagt brød og nybrygget kaffe fra Meyers. Kontorhuset er udviklet af Nrep og bygger på woods office-konceptet med et stærkt fokus på bæredygtighed, hvilket har sikret en DGNB Guld-certificering.
Hos WERK er vi stolte af, at DEAS har valgt The Market som deres nye domicil – og at medarbejderne allerede beskriver bygningen som et inspirerende sted at arbejde.
Tak til Sjælsø Management, Nrep og DEAS for et stærkt samarbejde – og tillykke med det nye, fremtidssikrede kontormiljø!
Space planning: DEAS
Foto: Nicky Hendrichs