Boliger i Hellebæk Klædefabrik
Forvandlingen er skudt i gang
Med direkte adgang til hav og skov
Siden 1992 har den historiske og bevaringsværdige Hellebæk Klædefabrik fungeret som kontordomicil. Nu bliver en del af den smukke erhvervsejendom omdannet til private boliger. Fremover bliver det muligt både at bo og arbejde i den gamle fabrik – med fællesskabet i første række – skoven i baghaven og direkte adgang til strand og vand.
Fællesskabet i første række
De private boliger etableres i varierende størrelser, så de appellerer til både børnefamilier, unge og seniorer. Alle boligerne indrettes med masser af dagslys og respekt for den eksisterende arkitektur og industrielle atmosfære. Foruden de private boliger, anlægges også åbne kontorer, forsamlingslokaler, grønne indbydende uderum og en vinterbadebro. Alle sammen tiltag, der booster friluftslivet, fællesskabet og det gode liv.
Naturligt dagslys og sunde materialer
Boligerne sætter en høj standard for bæredygtighed. I alle detaljer er der anvendt sunde og naturlige materialer, der sikrer det bedste indeklima. Boligerne bliver alle DGNB-certificeret til minimum Guld – og med ambition om Platin. Desuden reducerer vi brugen af naturgas til cirka 10 procent og reducerer dermed CO2-aftrykket årligt med ca. 200 ton CO2-ækvivalenter alene til opvarmning.
“Alle boligerne indrettes med masser af dagslys og respekt for den eksisterende arkitektur og industrielle atmosfære”
Samarbejde med succes
Projektet udvikles sammen med Aaen Rådgivende Ingeniører og Øllgaard Rådgivende Ingeniører og entreprenøren er Bgb as. DEAS Asset Management, Velliv og PensionDanmark står bag projektet.