Den Grønne Løber
Almene boliger midt i Altona, Hamborg
- Opgavetype
- Alment boligbyggeri
- Sted
- Hamborg
- Areal
- ca. 35.000 m2
- År
- 2023
- Status
- Under udarbejdelse
- Bygherre
- BVE Bauverein der Elbgemeinden eG
- Rolle
- Totalrådgiver, byplanlægger og arkitekt
Bo godt og billigt midt i Hamborg
Den Grønne Løber er et alment byudviklingsprojekt, der giver mulighed for at bo godt og billigt midt i Altona, Hamborg. De eksisterende ejendomme i området energirenoveres, og området fortættes med nye, attraktive boliger i forskellige størrelser.
En blandet bydel med fællesskabet i fokus
Ved at opføre både familieboliger, studieboliger og seniorboliger er det visionen at skabe nogle inspirerende rammer for fællesskaber på tværs af forskelligheder, generationer og civilstatus. Bydelen er planlagt, så beboerne helt naturligt møder hinanden i løbet af dagligdagen. Karreerne lukker sig aldrig omkring sig selv, men åbner sig op og inviterer indenfor.
Grønne og trygge rammer
Området får desuden en ny park og opdateres med nye stiforbindelser og byrum, som sikrer, at beboerne mødes med hinanden. Her kan børnene trygt gå på opdagelse i bydelens grønne park og grønne byrum via bilfri stisystemer, der giver mulighed for både sjov og læring i tæt samspil med naturen.