CityHub på Vesterbro

Designhostel i Københavns hippe brokvarter

Opgavetype
Hotel
Sted
Vesterbro, København
Areal
3.500 m² i stueplan og 715 m² i kælder
År
2018-2021
Status
ibrugtaget
Byherre
NREP
Samarbejdspartnere
MOE, Tolderlund, Spacon & X
Rolle
Arkitekt i totalentreprise

Sovehubs med lækre detaljer

CityHub på Vesterbro er et hollandsk hotelkoncept. Målgruppen for det luksuriøse hostel er de unge, eventyrlystne storbyrejsende, som prioriterer de sociale fællesskaber og gerne vil opleve nye kulturer. Derfor spiller fællesarealerne en central rolle på CityHub. Hotellet er bygget op omkring de kompakte sove-hubs, hvor alt på intelligent vis er optimeret efter gæstens behov.

Luksuriøse fællesarealer med detaljer i træ, ler og sten

De fælles toilet- og badområder er indrettet med masser af stoflighed og farver, der giver karakter. Desuden byder fællesrummene på oplagte muligheder for at dyrke fællesskabet,  slappe af i saunaområdet eller nyde en drink i tag-selv-baren. Et naturligt lysindfald kombineret med naturlige materialer som træ, ler og sten indbyder til ophold og godt samvær.

Digital selvbetjening

Allerede ved indgangen til hotellet inviteres man som gæst indenfor i et fællesområde, der byder på en selvbetjent bar. Også her er alt digitalt styret. I lobbyen er også placeret et ’time-out-område’ i form af et roligt rum, hvor man som gæst kan komme helt ned i gear – efter en oplevelsesrig dag i det pulserende København. Hotellet har i alt 217 Hubs.

Werk nyhedsbrev