WERK søger praktikant til kommunikation
Om jobbet
Interesserer du dig for arkitektur og design? Elsker du at skrive og kunne du tænke dig at arbejde i en kreativ virksomhed med SoMe, PR, skriveopgaver og events? Så har vi praktikpladsen til dig. WERK søger en kommunikationspraktikant snarest muligt.
WERK består af et tværfagligt hold af arkitekter, planlæggere og landskabsarkitekter. Med vores tværfaglighed løser vi byens komplekse udfordringer. Vi er drevet af lysten til at skabe positive samfundsændringer med vores arkitektur. Fællesskabet er vores signatur. På vores tegnestue er der højt til loftet, albuerum og masser af hjerterum. Som kommunikationspraktikant får du mulighed for at afprøve kommunikationsfagets mange facetter i et kreativt miljø med høj faglig ekspertise. Du får også mulighed for at deltage i arbejdet med udarbejdelse af ansøgninger til prækvalifikation.
Vi tilbyder
Afhængig af din profil og interesseområder kan dine opgaver fx se sådan ud:
• Løbende planlægning og håndtering af sociale medier – Instagram og LinkedIn
• Fondsansøgninger eller ansøgning i forbindelse med tilbud
• Koordinering ifm. teamdannelse til kommende projekter
• Vinkle og skrive gode historier og håndtere pro- og reaktive presseopgaver
• Opdatering af tekster til vores hjemmeside
• Udarbejdelse af nyhedsbreve
• Producere indhold til egne kanaler og pressen, evt. video, tekst, evt. grafik m.m.
• Koordinering med samarbejdspartnere
• Arrangere og kommunikere events o.lign.
WERK er en tegnestue med 25 ansatte, og du vil komme til at sidde sammen med vores kommunikationsansvarlige og indgå i organisationen på lige fod med alle arkitektkolleger.
Vi forventer
• Du skriver godt og har lyst til at prøve kræfter med at finde, vinkle og eksekvere den gode historie til enten pressen eller en opdatering til de sociale medier.
• Du har mod på at skabe netværk og kontakter
• Du har masser af gå-på-mod og en ’just do it ’-attitude
• Du går på en videregående uddannelse. Er kreativ og arbejder selvstændig.
• Som person er du proaktiv, struktureret og tager ansvar for dine opgaver og din egen læring – gerne med en interesse for æstetik.
Ansøgning
Vi tilbyder ordnede, fleksible forhold. Det er en forudsætning, at praktikopholdet er en del af din uddannelse.
Vi glæder os til at modtage din ansøgning. Har du spørgsmål, så kontakt Morten Kold på 3138 4297.
Arbejdspladsen: Vores skønne kontor på Amager i København
Tiltrædelse: Snarest
Ansøgningsfrist: Hurtigst muligt
Kontaktperson: Morten Kold
Morten.Kold@werkarkitekter.dk
Om WERK
WERK er en progressiv tegnestue, og vi skaber smukke, levende og langtidsholdbare byer. Vi udvikler unikke koncepter inden for byggeri, byrum og byplanlægning. Komplekse problemstillinger omsætter vi til enkle løsninger med stærk identitet. Vi arbejder for det private, det offentlige og pensionsselskaber. Her er kunstnerisk kreativitet, høj faglig ekspertise og store ambitioner på vores bygherres vegne. Hos os skal det være sjovt og rart at være på arbejde, ligesom det skal være en god oplevelse for vores bygherrer at være en del af holdet.
Vores referencer indenfor planlægning, byrum og landskab omfatter bl.a. helhedsplanen for Grønttorvet, Museumshaven ved Statens Museum for Kunst, Franciska Clausens Plads i Carlsberg Byen og Carl Nielsens Allé i København.