Byfortællinger

Knud Romer & WERK i fællesskab

Opgavetype
Arkitekturudstilling
Sted
Dansk Arkitektur Center i København
År
April–oktober 2023
Status
Indviet
Rolle
Vært
Samarbejdspartnere
Sponsorer (se nederst på siden)

Copenhagen in Common

I anledning af at København i 2023 var udråbt til verdens arkitekturhovedstad blev WERK inviteret til at udstille på Dansk Arkitektur Center. I perioden april-oktober 2023 udstillede vi derfor 14 udvalgte projekter – alle fokuseret omkring fællesskabet. Udstillingen havde over 128.000 besøgende.

Udstillingskonceptet

For at sikre at udstillingen appellerede til en endnu bredere målgruppe, lagde vi vores 14 projekter i hænderne på forfatter og samfundsdebattør Knud Romer. Romer satte med sine personlige fortællinger projekterne ind i en større sammenhæng og tilførte på den måde helt nye, tankevækkende dimensioner på arkitekturen.

Samfundskritik, drømme og livsberetninger

I udstillingen kunne de besøgende opleve et inspirerende potpourri af arkitekturmodeller, personlige livsberetninger, samfundskritik og drømme om fællesskaber. Knud Romers fortællinger viste i samspil med de 14 udstillede projekter, hvordan arkitekturen påvirker vores liv og kan skabe rammerne for de fællesskaber, som vi alle sammen er en del af.

Når arkitekturen styrker fællesskabet

Udstillingen viste, hvordan arkitekturen kan være katalysator for mere levende, grønne og blandede byer med rum for fællesdannende aktiviteter, der appellerer til tværgående relationer og modvirker samfundets stigende problemer med ensomhed.

“Himlen var oplyst af lyn. Det var som dommedag. Folk løb rundt og hele kvarteret stod under vand. Jeg stod i min lejlighed og kiggede på det hele og så nærmest hele Frederiksstaden stævne som en fregat ud mod Øresund. – Indtil jeg pludselig relaterede det til mig selv og tænkte ’NEJ, NEJ,’ mine kælderlokaler […] Og det allerværste var, at dernede i kælderen lå også mit kostbareste eje …”


udklip fra en af Knud Romers fortællinger fra udstillingen ’Byfortællinger – Knud Romer & WERK i fællesskab.

Tak til udstillingens sponsorer:

GH Form / FB Gruppen / MT Højgaard Property Development / Quooker / Zurface / Ingcon / Sven Bech / Herfølge Bjergby / Ebbe Dalsgaard / Urban Elements / Søren Jensen / Gammelrand / DIF / OJ Rådgivende Ingeniører / Robert C. Spies / Malmos / FSB / Keflico / iGuzzini / Wehlers / Wichmann+Bendtsen Photography / Front Nordic

Werk nyhedsbrev