Klosterplads og Frederiksgade
En ny forbindelse mellem by og havn
- Opgavetype
- Byrum og vejforløb
- Sted
- Svendborg
- Areal
- 6.480 m2
- År
- 2018-2019
- Status
- Dispositionsforslag afsluttet
- Bygherre
- Svendborg Kommune
- Samarbejdspartnere
- Via Trafik
- Rolle
- Totalrådgiver og landskabsarkitekt
Byliv og bløde trafikanter i højsædet
Formålet med dette byrumsprojekt var at omdanne et vejforløb, der tidligere var indrettet på bilens præmisser, til et sammenhængende byrumsforløb, hvor byliv og bløde trafikanter blev prioriteret – samtidig med at de trafikale behov blev tilgodeset.
Et byrum, der samler og skaber sammenhæng
Forløbet af byrum skaber en klar forbindelse og sammenhæng mellem Svendborgs bymidte og havnen. Foran banegården trækkes byrummet over Klosterplads, og der etableres sammenhæng på tværs af vejen og videre ned ad Frederiksgade, der fører hele vejen til havnen.
Trappe til ophold
Et hovedmotiv i projektet er en ny opholdstrappe, der også skal blive byens nye samlingspunkt med mulighed for ophold, udeservering og bylivsaktiviteter, der styrker de både små og store fællesskaber i byen.
Belægning med historiske spor
Franciskanerklosteret, som tidligere har ligget i banegårdsområdet, markeres i belægningen som et arkæologisk spor, der gør historien levende og skaber stedsidentitet. Ad Frederiksgade etableres belægningen i ét niveau fra facade til facade. Således omdannes gaden til sivegade med plads til både et roligt, trafikalt flow, udeservering og ophold.